Ønsker vi succes i integrationen?

Præsentation
8. december 2018
Debat på Greve Gymnasium
15. maj 2019

Eller er integrationspolitik blot en vare der sælger rigtig godt, hvor den der strammer mest sælger bedst? Hvis vi ser bort fra integrationspolitik, hvad skal en halvdel af danske partier have som mærkesager?

Det er helt til grin den måde man griber hele integrationspørgsmålet på. Alt fra DF der vil implicit smide alle ikke vestlige indvandrere ud af landet, til S der vil videreføre den umenneskelige behandling af indvandrere og flygtninge som Inger Støjberg fører i dag. Ingen ved hvad der virker og hvad der ikke virker, for det hele er bare noget fars. Der er ingen strategi andet end at gøre livet surt for udlændinge, så enten de vælger at flytte tilbage eller at holde dem væk fra Danmark.

Nu begynder jeg desværre også at bruge udtrykket ”dem og os”. Det er absolut ikke et godt tegn for integration. En god integration skabes ikke ved at splitte befolkning til 2 grupper og samtidigt snakke om parallelsamfund. Selvfølgelig opstår et parallelsamfund/ parallelkultur, når minoritetsgrupper bliver ekskluderet fra samfundet og føler sig uvelkommen. Resultatet er at de vil søge mod hinanden og ekskluderer sig selv endnu mere fra fælleskabet. Det er her hvor en anden kultur tager over. Hvis vi tror at integrationen lykkes ved at lave en lovgivning der kun rammer én gruppe i samfundet, så må man tro om. Man skubber denne gruppe længere og længere væk fra samfundet. I værste tilfald skubbes nogle unge mod kriminalitet og radikalisering.

Jeg vil ikke prelle af med at jeg er ekspert på integrationsområdet, andet end at jeg selv har prøvet integrationen på godt og ondt på egen krop, samt mine iagttagelser. Jeg tænker tit om jeg er integreret nok? Hvor integreret skal jeg være for at jeg bliver accepteret i det danske samfund? Og hvad går det ud på at være integreret? Spørgsmål som ingen har formået at svare konkret på.

Dem der kender mig personligt siger at jeg er et pragt eksemplar på en vellykket integration og andre mener at jeg er FOR integreret. Men billedet er noget andet når det kommer til dem der ikke kender mig. Det blik jeg får i supermarked eller de kommentarer ud på gaden, på grund af min brune hudfarve, er langt fra opmuntrende. Hvad nytter det så om man er integreret eller ej, når man ikke er accepteret i samfundet, bare fordi nogle mennesker har en formodning om at de brune ikke hører til i det danske sumfund, takket være den hård og uanstændig tone højerfløjen anvender i udlændingedebatten og ikke mindst deres ligegyldige symbolpolitik, herunder burkaforbuddet og håndtryk ved statsborgerskabs ceremoni.

Jeg er ikke Naiv. Jeg ved at der er mange udfordringer på grund af den kulturelle og religiøse forskel. Men den fælles kultur som er et vellykket resultat, kommer ikke fra den ene dag til den anden. det tager mange år, uanset om vi vil det eller ej. Kultur er en dynamisk størrelse, som påvirkes af mange faktorer både interne og eksterne. Det er selvfølgelig ikke ensbetydende at vi bare lader udfordringerne stå til.

Tværtimod, vi skal være proaktive i problemløsning. Her mener jeg at man skal først og fremmest sørge for at forbygge, på baggrund af de udfordringer vi allerede kender til. Men vi skal også genskabe tillid. I dag går man rundt og er berøringsangst for hinanden. Man er bange for at tale med ”de fremmede” og de ”fremmede” er nervøse for om de ikke bliver accepterede. Det fremmer ligefrem ikke integration, men forstærker den splittelse som højerfløjen har skabt og fortsætter med at skabe. Hvis jeg skal komme med kvalificerede bud på hvordan vi kan skabe en vellykket integration, vil jeg forslå følgende:

  1. Vi bliver nødt til at tage fat i problemerne før de opstår. Når udlændinge kommer til landet, bør de blive præsenteret for en velkomstpakke, hvor de allerede fra dag et lærer først og fremmest om de mange muligheder Danmark byder på, for Danmark er mulighedernes land. Men samtidigt skal de lære om hvad deres pligter er i det danske samfund. Når man åbner øjnene for mulighederne og for at det danske sprog er nøglen til en god fremtid i Danmark, bliver man endnu mere motiveret til at lære sproget meget hurtigt. Det gør også at udlændinge pakker deres kufferter ud.
  2. Der er ingen tvivl om at mange udlændinge, især første generation, ikke har pakket deres kufferter ud endnu. De lever i den evige drøm om at vende” hjem” en dag. Denne drøm har ødelagt rigtig manges fremtid, fordi de ikke lever med hele hjertet i Danmark. Vi skal hjælpe de her mennesker med at pakke deres kuffert ud. Vi skal sørge for at hjælpe dem med at føle at det er her deres hjem er. Der skal genskabes tillid igen.
  3. Brug af den gode succeshistorie er absolut manglende i integrationsprocessen. Højerfløjen er fikseret på at høste stemmer ved at bruge skrækkampagner, hvorefter sælger de en falsk tryghed. Jeg mener helt bestemt at udlændinge skal præsenteres for utallige succeshistorier, så de kan se at det kan godt lade sig gøre.
  4. Det er en misforståelse at den gode integration skabes på arbejdspladsen. Hvis påstanden skulle holde, flere kriterier skal være opfyldt:
    • At vedkommende skal kunne tale dansk for at søge et job
    • At vedkommende kan få et arbejde og ikke en praktikplads i over et år
    • At vedkommende øver sit dansk på arbejdspladsen
    • At der er diversitet i arbejdsopgaver og i kontakt med kollegaer.
    Desværre er det langt fra det billede jeg har stødt på. Igennem mit frivilligarbejde med flygtninge, har jeg mødt mange som ikke kunne få job fordi de ikke er gode til dansk. I stedet for, vælger jobcentre at sende dem til praktikker hvor hovedformål er at lære dansk og få forståelse for det danske arbejdsmarked. Problemet er at de bliver sat til at lave det samme dagen lang og året rundt. De snakker ikke med deres danske kollegaer. For det meste går de alene på arbejde. Derfor lærer de ingen ting af at være i praktikker. Des skal først og fremmest lære mere dansk og de skal i arbejde! Især nu når der mangler arbejdskraft. Det er klart at disse virksomheder ikke vil ansætte dem eller andre, når de kan få gratis arbejdskraft. Dette er med til at denne målgruppe mister tilliden til arbejdsmarkedet. Lovgivning på dette område bør ændres.
  5. Undersøgelser har vist at udlændinge der klarer sig bedst i Danmark, er dem der har taget sig en uddannelse i Danmark. Jeg har altid ment, at hvis jeg skulle have en chance i Danmark, så skulle jeg uddanne mig. Jeg er ikke blevet integreret igennem de arbejdspladser jeg har været ansat på. Jeg har tværtimod fået meget mere forståelse for de danske værdier og det danske samfund igennem mine uddannelser. For man møder danskere på uddannelsessteder på en anden måde end man møder dem på arbejdspladsen. På uddannelsessteder kommer man hinanden ved meget mere end på arbejdspladsen og fordomme er mindre.
  6. Ghettoplanen alene løser ingen ting. Der skal en holdningsændring til. Det nytter ikke noget at jævne bygninger med jorden og tro at vi kommer den såkaldte parallel samfund til livs. Uanset hvad, vil minoritetsgrupper, så længe de bliver skubbet væk fra det ”ordinære” samfund, søge hinanden. Nogle mener at man kan forhindre socialkontrol når udlændinge ikke bor samme sted. En god ven og partifælle har fortalt en dag, mens han gik rundt med en veninde på strøget, ringede hans mor fra Greve for at spørge, hvem den pige han er sammen med nu. Det samme gjorde hans søster fra Helsingør, bare 2 minutter efter. Det er bare et eksempel på at afstanden mellem folk er ikke løsningen på parallelsamfund. Men løsningen er at inkludere folk i samfundet i stedet for at skubbe dem væk.
  7. Det er kvinderne i visse kulturer der står for børneopdragelsen. Derfor skal vi hjælpe kvinderne med opdragelsen af deres børn, heri forståelse af hvad børnene kommer ud til når de skal i vuggestuen, børnehave og skoler.
  8. Vi skal se udlændinge som ressource og ikke som en byrde. Udlændinge kan bidrage meget mere til samfundet hvis de få lov. På grund af den dårlige image ikke-vestlige udlændinge har, har mange svært ved at få job. De bliver simpelthen sorteret fra eller kommer sidst i rækken, når virksomhederne skal ansætte nye medarbejdere. Her skal der også en holdningsændring for at vi kan få flere ikke-vestlige udlændinge i arbejde.
    Nogle virksomheder har været kloge nok til at bruge udlændinge til at fremme deres eksport. De vidste godt at hvis de skal have succes i et land, er de nødt til at ansætte nogen der taler sproget i det land, kender kulturen, systemet og har oveni købet et netværk. Derfor ansætter de én eller flere der er oprindeligt fra det land de gerne vil eksportere til - Smart! Derfor mener jeg at vi skal se udlændinge som ressource i stedet for en byrde.
    Ydermere 8,9 % af udlændninge med ikke-vestlig baggrund starter ege virksomhed. Mange af dem har endda flere ansatte i virksomheden også af etniske danskere. De er med til at skabe flere arbejdspladser i Danmark og dermed flere kroner til vores velfærd. Vi bør understøtte etnisk iværksætteri i højre grad end vi gør i dag.

Når jeg taler om holdningsændring, mener jeg at vi skal vende denne triste tilstand som DF & Co har skabt i det danske samfund. Jeg tror på at vi kan skabe tilliden igen. Det forkerte billede som DF har tegnet for befolkning, må vi kunne tegne om. Det er ikke ensbetydende at vi skal negligere at der er problemer. Det er blot en del af problemløsningen.